Spælsau

Copyright @ All Rights Reserved

SPÆLSAU


Det største antal af de får vi har er af racen Spælsau. Spælsau findes i to variationer i Dk. Der er Gammal Norskspælsau og der er Farga Spælsau. Man kan lære meget mere om de to racer og deres variationer ved at læse artiklen fra Spælsau Nyt.

SPÆLSAU FÅR


Racen Spælsau blev valgt af mange forskellige grunde. Først og fremmest er det fordi, Spælsau er et dejligt begynder får. De har nemme læmninger, gode moder instinkter og de er nøjsomme. Spælsau er en norsk race, men er faktisk mere udbredt i Danmark end noget andet sted. Spælsau er tæt beslægtet til Islandske, Grønlandske og Færøske får. De stammer fra den samme gren. Endvidere kan Spælsau gå ude året rundt. De er skabt til at gå ude og de kan klare meget lave temperaturgrader, da deres fedtsætning ligger omkring organerne fremfor at ligge i muskulaturen. Derfor ser netop Spælsau også tynde ud, hvis man sammenligner den med en Texel eller andre kødracer. Lidt som at sammenligne en Jersey og en Hereford ko.


Beskrivelse:

GENERELT kan udseende på SPÆLSAU være meget variabelt, både med hensyn til farve, behåring og størrelse, idet racen igennem århundreder er udvalgt p.g.a. brugsegenskaber.


HOVEDINDTRYKKET af SPÆLSAU skal være et elegant, stolt og vågent dyr, der er højtstillet med tynde ben og som har en forholdsvis lang og rummelig krop med et højt rejst hoved.


SPÆL skal have ubesværede og lette bevægelser.


STØRRELSE. Vægt af får 60-70 kg. Væddere 65-80 kg. Slagtelam ønskes på mindst 14 kg slagtet vægt, når de er 5 måneder gamle, ved god græsning kan de opnå betydelig større slagtevægte.


HOVEDET skal være uden uldvækst og markeret af silkebløde hår. Der skal være kort uld på kinder og isse samt en karakteristisk uldvækst på panden, som kaldes "pandedusken".


Hovedfacon ønskes som et fint "trekantet rådyrhoved" uden "høgenæse", og må ikke virke for stort, firkantet og groft. Ørerne skal være korte.


HORN. Væddere findes bade med og uden horn. Både "gedehorn og spiralhorn" forekommer dog skal formen på hornet være 3-kantet og ikke runde. Får er altid uden horn.


KROPPEN skal være med en lige ryg og med en god dybde. Krydset skal være noget skråt. Ryggen og krydset ønskes med en god bredde, og lår med en god størrelse, - hvilket dog ikke må give ringere bevægelser. Lårene skal være lange og ønskes med god tykkelse.


HALEN er karakteristisk med sin korte længde på max 13 cm, og er kun behåret med korte dækhår uden bunduld. (uld på halen kan forekomme, men det er ønskeligt uden)


BENENE skal være med blød uld, men uden uldvækst fra knæhaser til klove. De skal være rette og velstillede, og ikke for tykke og korte.


ULDEN består af 2 slags uldhår i samme stabel: dækhar (dækuld) og bunduld i et passende forhold. Underulden skal være 1/3 længde af dækhårene.


Bundulden skal være tæt, meget finfibret, kruset, blød og glansfuld. Dækhårene skal være grovere, længere, let bølgede, glansfulde og stærke.


Ulden må ikke have dødhår af betydning.

 

Farver:


SPÆLSAU findes med mange forskellige sammensætninger af farver. Farverne og nuancerne kan opdeles i følgende grupper:


SORT (Ravnsort, brunsort, gråsort)


BRUN (rød, chokoladebrun, kamel, creme)


GRÅ/BLÅ (mørkegrå, grå, lysegrå (brunblå)


HVID (snehvid, cremehvid, brungul, beige)


Den kraftigste farvenuance har lammene. Farven lysnes ofte med alderen, men kan dog også ændre sig fra år til år. Nogle dyr kan således holde farven.


F.eks. kan farven på dækulden ved nogle rødbrune lam efter et par år ændres til en lys silkeblank kannelfarve, medens andre mere holder en mørk brun farve.


Bundulden kan udmærket ændre sig fra f.eks. cremebrun til en mørkere brun nuance året efter.


Den klippede uld forekommer lysægte indenfor alle farver (også sort og brun!).


Dækhår og bunduld bar ofte samme grundfarve, men kan også have hver sin farvenuance eller farve. F.eks. findes SPÆLSAU med rødbrune dækhår og lysegrå bunduld og SPÆLSAU med lys brune dækhår og mørkere brun underuld.


Spælsau forekommer også i brogede farver.


VIRKELYST MÅL:

 

Alle fårene bliver stambogsført og med medfølgende stamtavler. Det er desværre ikke alle dyrenen, hvor jeg har kunne fremskaffe en stamtavle til dem, men så bliver de i hvertfald registreret når de kommer her.


Arbejdet med racen og bibeholdelses af deres værdier er vigtigt i mit avlsarbejde. Får der ikke besidder disse kvaliteter bliver slagtet og ikke ført videre i avlen, da jeg mener, det er vigtigt at fastholde en sund stamme af denne fine race.


-læmninger: De skal være problemfrie og kunne klares selv. (dette selvfølgelig med forsæt af korrekt fodring og ingen andre komplikationer) levestærke lam og gode moderegenskaber samt god mælketilførsel.


-maveproblemer: De kan klare den skiftende tilvækst uden at dette skaber langvarig dårlig mave (her tales ikke om orm eller andre bakterier)


-tænder: at de ikke har skævt tandsæt, der påvirker deres føde indtag eller tilvækst (samt udseende)


-klove: at de har en fin klovstilling som ikke tilfører fåret gene eller på anden måde påvirker deres føde indtag.


-udseende: at deres haler og uld sætning ikke overskrider det alm eksteriøre bedømmelse


- uld: at de så vidt muligt kan fælde deres uld selv. Det er ønskeligt, at racen kan plukkes istedet for at de skal klippes en gang årligt.


-farver: at de bibeholder deres flotte faver og aftegn. (hvid skal ikke være den dominerende farve)


-patter: spæl kan have fire patter, men dette kan blive et problem. Vi arbejder mod mindre bipatter (de mange patter er fra et forsøg som blev udført i Norge længe inden racen kom til Danmark

Follow us:

Email: camilla@virkelystgaarden.dk

Virkelystgaarden

Vi konkurrerer på kvaliteten ikke på prisen