Naturpleje og afgræsning

Follow us:

Email: camilla@virkelystgaarden.dk

Virkelystgaarden

Virkelystgaarden konkurrerer på kvaliteten ikke på prisen

VORES NATURPLEJE

 

Vi afgræsser ca 40 ha rundt på hele Sjælland..

AFGRÆSNING

 

Hvorfor er dyrene så gode til afgræsning og naturpleje?

 

NØJSOM RACER - OG DE HØJE GRÆSSERE (GEDEN)

 

Gammel Norsk Spælsau er ligesom andre nordiske korthalede fåreracer ofte omtalt som en "nøjsom race".

 

Denne betegnelse misforstås af mange, der tror, at en nøjsom race ikke skal have så meget foder som de øvrige racer. Det forholder sig imidlertid sådan, at en "nøjsom race", som f.eks. GNS, ofte skal have mere foder end kødracefår af samme størrelse. Dels udnytter korhaleracer ofte ikke kraftfoder så godt som kødracer. Dels bruger korthaleracer mere energi om vinteren, hvis de går ude, på at bevæge sig rundt på arealet for at søge føde, end i forhold til, hvad kødracer bruger af energi i en stald.

 

Når man omtaler GNS som en nøjsom race, betyder det, at de p.g.a. deres store vomkapacitet kan klare sig med foder af ringere kvalitet end kødracerne, bare der er nok af foderet.

 

Denne egenskab er især en fordel ved afgræsning af heder, overdrev og andre naturarealer, hvor GNS kan opnå gode slagtevægte, hvis der er en rigelig mængde af "ringere" foder. Hvis GNS går på græsgange med en "bedre" foderkvalitet i rigelig mængde, kvitterer de med større slagtevægte.

 

Ringe foder i begrænset mængde giver derimod små slagtelam.

 

Arealet

GNS er en naturrace, der er ideel til kuperet terræn. De kan afgræsse skæve arealer, hvor det normalt er svært at komme frem. Jeg bruger hyrdehunde til at flytte fårene med, så jeg kan komme frem til områder, hvor man ikke normalt kan komme frem med bil og trailer. Endvidere kan fårene også bruges til arealer, der er tilgroet med ukrudt eller hvor selvplantede træer er en gene. GNS spiser det de kan få fat i og derfor er de gode til at åbne op i ellers tilgroede arealer.

 

Fordelen ved afgræsning..

 

Der er sikkert flere løsninger på at lave naturpleje, men vi mener at afgræsning er det sundeste for vores natur og for vores grundvand. Bjørneklo skal holdes i minimum 5 år før det er tydeligt om det har hjulpet - derfor er det klart bedre for naturen at afgræsse dem end sprøjte dem væk.

Afgræsning af grønne arealer - golfbaner, parker og vikingecentre

Afgræsning af stor bjørnklo, hyben, brombær og andre frugttræer og buske - her skal der dog laves sær aftaler.

Afgræsning af små paraceller med selvpas fra ejeren - Jeg kalder det "lån en flok får".

Copyright @ All Rights Reserved