Bjørneklo

VIRKELYSTGAARDEN

BJØRNEKLO AFGRÆSNING

Afgræsning af Bjørneklo.


Gammel Norsk Spælsau findes i mange farver og dette er en fordel når det kommer til Bjørneklo. Ved afgræsning af arealer af Bjørneklo er GNS en super race, da de spiser denne giftige plante med stor velbehag og UDEN ubehag. Den farvede pigment på næsen, beskytter dyrene mod blære og anden ubehag som saften fra Bjørneklo giver ved kontakt. De spiser Bjørneklo og på den måde kan de holde denne plante nede på en god og miljørigtig måde uden, at der skal sprøjtes og bruges mandsskabstimer. Dog er Bjørneklo en meget genstridig plante, så der skal påregnes flere sæsoner på samme areal før at planten er bekæmpet. Det har været med stor succes, at man har brugt får til at afgræsse svært fremkommelige områder langs åer og diger med Bjørneklo.


Bjørneklo spirer før græs og derfor skal fårene ofte afgræsse disse områder allerede i slutningen af april eller starten af maj for at kunne tage de første skud. Derefter fjernes fårene for at få dækket deres andre behov for græs og urter. Senere på sommeren sættes fårene derefter tilbage på området for at spise af disse planter igen. På den måde stresses Bjørnekloen og de bekæmpes langsomt, men effektivt.

Copyright © 2012 .  All Rights Reserved